Der er måske ikke særligt mange dage om året, der egner sig til en snescooter, men når først der ligger et lag sne, er det svært at komme hurtigere og sjovere frem end med en proper snefræser. Ski-Doo Summit X skal i hvert fald nok få fyret op for en vild omgang i sneen. Her får du en Rotax E-TEC 800R motor med 164 hestekræfter, der sammen med vægten på beskedne 206 kg. og avanceret ophæng for og bag er med til at give dig fuld kontrol selv i hårdt terræn. Og så kan du desuden vælge mellem flere forskellige seje grafiske stickers til panelerne.