Ægte Porsche-fans vil nok mene, at du ikke skal ombygge en gammel 911’er. Men når Singer Vehicle Design går i gang, så er det virkelig med respekt for mærket og Porsche-arven. Se bare galleriet herover – er det ikke en af de flotteste 911, du nogensinde har set? Vi har set en del minimaliske Singer Porsche-modeller før, men den her slår bare alt. Udvendigt er alt fjernet. Kun et enkelt Porsche-logo pryder bilen. Ikke engang et Singer-logo er det blevet til. Indvendigt har den fået lidt mere gas med nyt interiør, sæder fra Recaro, rat fra Momo, Audio fra Becker – men alt i alt er det bare stilet og smukt. Og lur lige motorrummet. Det her er kunst på fire hjul.


Se andre seje sager om: ,