Kontorkrigen raser i forvejen på landjorden, og med en Silverlit Heli Blaster kan du indkalde luftvåbnet til at støtte landtropperne. Det giver en god fordel. Du styrer helikopteren med den medfølgende fjernbetjening, og så har du otte plastik-projektiler til rådighed, som du sender efter kollegerne med et tryk på fjernbetjeningen. Så har du overlegen ildkraft, og pakken indeholder desuden ekstra projektiler og rotorer, hvis du har brug for mere ammunition og selv bliver ramt.