Tony Montana var glad for de simple ting i livet. Penge, stoffer, damer, cigarer og så selvfølgelig at overtage verdensherredømmet. Derfor kan Blu-ray-boksen af Scarface heller ikke nøjes med en ganske almindelig æske og nogle skiver, så den er selvfølgelig udformet som en velfungerende humidor til cigarer, der holder tobakken frisk og optimal. Det er rimeligt pimp. Der er kun lavet 1.000 eksemplarer af den specielle udgave, hvilket kan retfærdiggøre prisen, men så får du også det ultimative boss-design, der ville gøre Tony stolt. Og husk: “THE WORLD IS YOURS”.