Rapperen 2 Chainz tester verdens dyreste sager i sit online TV-program, der er lavet i samarbejde med GQ magazine. Og hvad hedder programmet så? “Most Expensive Shit”. Yessir, man kan jo lige så godt kalde en spade for en spade. Du kan se hans test i videoen ovenover, hvor han smager på den såkaldte Kopi Luwak kaffe, der er så dyr og eksklusiv, fordi bønnerne simpelthen bliver spist af den indonesiske Luwak, en slags blanding mellem en kat og en ilder, hvorefter den skider dem ud, og så bliver de brugt til at brygge kaffen. Ja, det lyder pænt klamt, men det skulle smage ganske fremragende. Hey, hvis du virkelig tænker over det, er produktionen af en ganske almindelig pølse nok heller ikke specielt lækker.