ROMAIN JEROME X DC COMICS

Jeps, selv Batman har brug for at vide, hvad klokken er slået, så selvfølgelig har han fået et speciallavet ur med Batman-logo og sort design. Det er lige noget for The Dark Knight. Og du kan selv få uret på armen, hvis du altså har knasterne til at købe det, hvilket selvfølgelig ikke er noget problem for Bruce Wayne, men for os andre er det lidt sværere at samle over 100k sammen til et ur. Det ser nu alligevel ret sprødt ud, og uret er lavet i anledning af Batmans 75 års fødselsdag i et officielt samarbejde mellem DC Comics og urmageren Romain Jerome, der har lavet en 46 mm. urkasse af rustfrit stål med sort design og en urskive, der i mørke giver en blå baggrund til den sorte flagermus. Og hvor mange ure, tror du så, der kommer på markedet? Det er rigtigt, der bliver lavet 75 eksemplarer. Batman har det jo også med at smadre sit grej, så det er vigtige at have reserver.