Den her øl må smage helvedes godt, og det var da også på tide, at Hellboy fik sin egen bryg. Det er selvfølgelig en red ale, og den er lavet i et samarbejde mellem bryggeriet Rogue Ales, der ikke er blege for at bikse eksperimenterende dråber sammen, og Dark Horse Comics, der står bag tegneserien, mens selve etiketterne er tegnet af Hellboy-skaberen Mike Mignola. Så bliver det ikke meget mere gennemført, hvis du vil have djævledrengens egen bryg i din højre hånd.