Du kan ikke bo i det her hus, men du kan til gengæld skide i bukserne over at have det stående derhjemme. Ja okay, men Resident Evil er altså en ond spil-serie. Nu kan du så gøre den endnu ondere med den her Resident Evil 7 Biohazard Collector’s Edition, der består af en 8 tommer stor kopi af plantagehuset i Louisiana, som faktisk er i stand til at spille en af de stemningsfyldte sange fra spillet, mens du desuden får blandt andet en 4 GB USB-nøgle formet son en afskåret finger, et VHS-bånd og en plakat med Baker-familien. Hvad så med selve spillet? Jaja, det får du selvfølgelig også, og pakken er klar til køb d. 24. januar næste år.