De fleste er enige om, at modulopbygning er fremtiden for forbrugerelektronik, for på den måde kan du opgradere din gadgets, når der kommer ny teknologi, og det er desuden let at reparere de enkelte dele i stedet for at smide det hele ud. Og det er sådan set også grundtanken bag PuzzlePhone. Den finske mobil er den første modulopbyggede smartphone på markedet – Google roder også med konceptet, men de har endnu ikke et færdigt produkt – og den indeholder for eksempel en octa-core processor med 3 GB RAM, et 1080p-display og et 12 megapixel kamera. Som du selvfølgelig kan opgradere henad vejen. Du kan se mere om projektet i videoen ovenover, og så til det store spørgsmål: Hvornår kan du få den i hånden? Det er jo lige det, men de lover at levere senest i september 2016, så vi krydser fingre.