Det nytter ikke noget at have den rigtige madding, hvis du kaster snøren ud på det forkerte sted. Derfor kunne det være meget praktisk at se, hvad havet gemmer på, og det kan du med PowerVision PowerRay. Undervandsdronen rekognoscerer nemlig dybet for dig med 4K-video og 12 megapixel stills, som alt sammen bliver sendt direkte til din mobiltelefon eller endda også et par VR-briller, hvis du er hoppet med på dén vogn. Dronen dykker ned til 30 meter under havoverfladen, og den er desuden udstyret med en sonar til at afsøge endnu dybere, så der er egentlig ikke meget, der undslipper din krog. PowerVision holder stadig prisen tæt til kroppen, men den er klar til forudbestillinger 27. februar, hvor der formentlig følger en pris med. Regn dog med, at det bliver dyrt værktøj til dine fisketure.

PowerVision PowerRay


Se andre seje sager om: ,