Porsche Design er klar med en pimpet Blackberry Z10, der har fået navnet P9982. Oh yeah, det er da et sexet navn, du ikke glemmer lige foreløbigt. Tyskerne har tidligere lavet en modificeret udgave af en Blackberry, der stadig er på markedet med et prisskilt på den forkerte side af 15.000 kr., så den nye model bliver heller ikke billig, men på trods af prisen og sparsomme specifikationer som en skærm på 4.2″ med 1280 x 768 pixel og dual-core processor, så er der bare et eller andet sejt over Porsche-mobilen. Måske hænger det sammen med, at den er pakket ind i rustfrit stål og italiensk læder.