Hvis du alligevel tilbringer ubehageligt meget tid foran computeren, skulle du måske investere i et ordentligt sæt højtalere til timerne, og folkene hos Polk Audio er klar med et par habile lydkilder til dit skrivebord – der samtidig ser pokker godt ud. Polk Audio Hampden er nemlig belagt med et lag teaktræ til at jazze indretningen lidt op, mens tonerne kommer fra en 4,5 tommer woofer med opbakning fra en enkelt tweeter på 1 tomme, og det hele kører selvfølgelig trådløst, så du slipper for at glo på en stressende omgang kabel-spaghetti.