Jeps, i fremtiden kommer du til at køre på veje, der er lavet af plastik. I hvert fald hvis det står til det hollandske firma VolkerWessels, der producerer vejene, og de har allerede lavet en aftale med Rotterdam om at installere det noget specielle underlag på udvalgte dele af byens vejnetværk, så det er måske ikke engang så langt ude i fremtiden, som man skulle tro. Hvorfor så lave vejene af plastik?, Jo, det giver nogle fordele, fordi asfalt både er dyrt at producere og vedligeholde, mens det heller ikke er særligt miljøvenligt, og disse plastikveje er nemme at installere i blokke, de klarer temperaturer fra -40 grader til plus 80 grader, de holder tre gange længere end asfalten og så giver det samtidig en nem mulighed for at anlægge kabler og rør. Det lyder da meget interessant.