Er det overhovedet nødvendigt med en V8’er mellem benene? Nej, men derfor er det stadig fedt, at det overhovedet kan lade sig gøre, og hvis du vil se, hvordan det ser ud, skal du bare bladre billederne igennem ovenover. Den australske motorcykel PGM V8 har nemlig, som navnet også kraftigt antyder, en V8-motor. Det er voldsomt. PGM V8 vejer 242 kilo og er i stand til at presse 334 hestekræfter ud af de 2,0 liter ved 12.800 omdrejninger og levere et moment på 214 Nm, så du kan godt regne ud, at kraft til vægt fordelingen tipper kraftens vej, mens du desuden får udstyr som dæmpere fra Öhlins, Brembo-bremser og aluhjul fra Marchesini til at holde bæstet på vejen. For pokker, hvor kunne den være fed at blæse rundt på til sommer.