Enhver hunde- og katteejer kender til det. Du sidder på arbejdet og bekymrer dig lidt over, hvordan det går med dit pelsede barn derhjemme. Keder den sig? Er den ved at lave sofaen om et puslespil med 1.000 brikker? Er dit kæledyr ved at gå til af sult? Bekymringerne kan være mange, når du er curling-forælder til en hund eller en kat, men den slags sætter Petcube en stopper for. Petcube er en forholdsvis stilren kube i aluminium, hvor du via en app (iOS + Android) kan se dit kæledyr, lege med dit kæledyr, da der er indbygget laserpointer i Petcube og endda kommunikere – tovejs – med dit kæledyr. Kameraet streamer live i 1080 HD (mulighed for at optage også), og vælger du deres overbygning med Petcubes Bites, så kan du endnu lige kaste en godbid til dit kæledyr – selv om du sidder på den anden siden af jorden.