Det måtte jo komme. Snart kan du sende lugte ved hjælp af din mobil, for firmaet oPhone er begyndt at tage imod bestillinger af deres system med en dock og en app til iPhone. Det hele virker ved, at appen laver en såkaldt oNote, der er en ganske almindelig SMS eller MMS, hvor det så lige er muligt at krydre beskeden med en af de 300.000 tilgængelige dufte. Du kan altså ikke sende hjemmelavede aromaer indtil videre, men det er oPhones mål, at det vil blive muligt i den nærmeste fremtid. Og så kan du vel godt regne ud, at indbakken kommer til at flyde over med uønskede kropslugte. Ja, det er nasty spam.