Bandet Ok Go er kendte for at lave kreative musikvideoer – det er sådan set hele deres eksistensgrundlag. Og nu er de klar med en ny en af slagsen, som du kan se i videoen ovenover. Her er de simpelthen vægtløse. Så kan man synes om musikken, hvad man vil, men det gør det ikke mindre imponerende, at de fire gutter i samarbejde med to stewardesser og en masse rekvisitter er i stand til at koreografere 3 minutter og 20 sekunders lir i vægtløs tilstand. Hvordan går det så til, at de er vægtløse. Jo, de er taget med S7 Airlines, der specialiserer sig i at give passagererne en tur uden tyngdekraft ved at lave voldsomme dyk. Det er ret fedt lavet.