Der er så meget fokus på 3D-printere lige for tiden, at vi nogle gange glemmer, at CNC-fræsere faktisk kan lave næsten det samme ved at fjerne lagene fra en genstand i stedet for at bygge den fra bunden. Og med den her CNC-fræser får du en pokkers praktisk maskine, der fylder så lidt, at den kan stå på bordet derhjemme. Nomad CNC Mill vejer lige knap 23 kg. og giver et arbejdsområde på 20 x 20 cm. til dine kreationer af træ, plastik, aluminium eller messing, mens den medfølgende software er så simpelt konstrueret, at selv nybegyndere sagtens skulle kunne følge med. Så det er bare med at komme i gang.