Den ligner noget, Mad Max kunne komme fræsende på, og Motoped Black Ops Edition er da også rimeligt oplagt, hvis du leder efter et apokalyptisk køretøj. Sådan en fætter skal nok holde dig kørende. Motoped Black Ops Edition er kombinationen af en mountainbike og en firetaktsmotor, så du kan trampe med benene eller dreje på gashåndtaget for at komme fremad, og det er imponerende nok i sig selv, men listen over ekstraudstyr sparker det lige op på næste niveau. Der er for eksempel skovl, harpun og tomahawk fra United Cutlery, to ekstra benzindunke, en sav fra Gerber og så selvfølgelig en armbrøst fra Barnett til at give beskyttelse mod landevejsrøvere eller en lille omgang jagt efter et måltid mad. Det dur.