Hvordan sikrer du, at ungerne kommer i seng? Du ombygger sengen til en Millenium Falcon. Det har den her far i hvert fald gjort, og det gør ham muligvis til den bedste fader i verden, men problemet er selvfølgelig, at det nok kan blive svært at få ungerne til at forlade sengen igen. Nå, det går nok. Udover billedet her, der blev smidt på Imgur forleden, er der overhovedet ingen info på den hjemmelavede seng, så hvis du pønser på at gå i gang med sådan et projekt hjemme hos dig selv, må du lige kickstarte fantasien. Og billedet her er god inspiration.