Titlen siger vel egentlig alt om denne bog, men vi kan da lige skære ind til benet og fortælle, hvad “Everything you need to know” i virkeligheden dækker over. Bogen er skrevet af den amerikanske slagter og restaurant-ejer Pat LaFrieda, der ved stort set alt om kød, og den viden har han samlet på 234 sider, hvor du for eksempel får guides til at købe det rigtige kød og det rigtige udstyr, mens der desuden er udførlige billed-instruktioner til at tilberede 75 forskellige retter på den helt rigtige måde. Hvis du elsker kød, og det gør de fleste vel, vil du også elske de vise ord fra Pat LaFrieda.