Gourmet er måske ikke ligefrem det første ord, der springer ind i munden på dig, når du gaber over en burger fra McDonald’s, men det kan alt sammen ændre sig, hvis det her koncept bliver en succes. Eller burgerne kan i hvert fald blive bedre. I Australien eksperimenterer mågevingen nemlig med en Gourmet Burger, hvor du selv kan vælge alle ingredienserne via et touchdisplay i butikken, og i videoen ovenover kan du se, hvordan det fungerer i praksis. Det ser spændende ud. Indtil videre er det dog kun tilgængeligt Down Under, men det kunne være fedt, hvis det fandt vej til Danmark.