Mangler du lige en robot derhjemme til at hjælpe med de sure pligter? Jamen, så har Mayfield Robotics den helt rigtige løsning med deres nye robot Kuri. Eller, det vil sige, den tager ikke ligefrem opvasken eller skænderierne med konen, men den 50 centimeter høje fætter holder øje med hjemmet med sit HD-kamera og spiller musik via for eksempel Spotify, mens den også futter over i sin ladestation, når det er tid til en powernap. Du kan se mere i videoen ovenover, og selvom det ikke helt er en robot-butler, er det da et skridt i den rigtige retning mod et 100% automatiseret hjem.