Hvis du har et Apple Watch, men du synes, det ser lidt fimset ud på armen, er Lunatik EPIK H20 klar til at fyre noget mere testosteron i designet. Og holdbarhed. Det vandtætte cover af polykarbonat beskytter nemlig uret mod det misbrug, der unægteligt følger med dagligt brug, mens du stadig får fuld adgang til funktionerne i uret, og så kan det pludselig holde i mange år. Eller i hvert fald som minimum længe nok til at holde dig kørende til næste udgave fra æblefabrikken.