I teorien lyder det meget fedt at være medlem af Mile High Club, hvor du knalder på et fly langt over landjorden, men i praksis er det knapt så godt. Toiletterne er sygt små, stewardesserne pænt irriterende og så er der selvfølgelig hele problematikken med at ordne sagerne uden at tiltrække opmærksomhed. Så hvis du virkelig vil med i klubben, kan du tage damen med på en tur hos Love Cloud. Her får du dit eget elskovs-fly med dobbeltseng, JBL-lydsystem, dæmpet belysning og en pilot, der ikke stiller spørgsmål, hvis du er frisk på at tage en tur til Las Vegas i USA – og så skal du selvfølgelig bare lige abstrahere fra, at sengen er flittigt brugt i forvejen.