Gutterne hos iXOOST er eksperter i at omdanne originale dele fra Lamborghinier til højtalere, og nu er de simpelthen gået sammen med Lamborghini om deres seneste projekt. Resultatet er en vanvittig højtaler med et vanvittigt prisskilt. Lamborghini X iXOOST Esavox bruger dele fra bagenden af en Aventador, så du får en lækker røv med fire afgangsrør, en diffuser og ægte kulfiber til at pryde det 800 Watt stærke musikanlæg, og du kan vælge mellem de fire originale farver Nero, Giallo, Arancio og Nero for lige at holde autenciteten helt oppe. Det hele vejer også 53 kilo, og leveringstiden er på tre måneder, så hvis du havde planlagt at give sådan en satan som julegave til din Lambo-tossede ven, må du desværre nøjes med et gavekort. Men det går nok.

Lamborghini X iXOOST Esavox


Se andre seje sager om: