Det kan godt være, at La Marzocco kalder deres nye espressomaskine for mini, men der er absolut intet mini over prisen. Det er en krads kop kaffe. Til gengæld får du et professionelt stykke udstyr hjem i køkkenet med dobbelt boiler til brygning og steaming med plads til 2 liter i vandtanken, mens du også får målere med LED-lys til at styre hele processen sikkert i havn. Så er spørgsmålet bare, om den skal være med rent rustfrit stål, hvid, sort eller rød – og selvfølgelig, hvor pengene skal komme fra.