KOSMOS Pen

Det kan da godt være, at en billig BIC-kuglepen klarer det samme som den her dyre KOSMOS Pen, men både en Fiat og en Ferrari kan få dig fra A til B – det er bare et spørgsmål om stilen. Det kan også være med til at forsvare den pebrede pris, for her er der virkelig tale om en lækker kuglepen lavet af et enkelt stykke aluminium i et minimalistisk design, der endda er blevet præmieret med en Red Dot Award. Og læg lige mærke til det lille hak på kuglepennen. Yessir, det er placeret i forhold til det gyldne snit.