Nå ja, en vaskeægte Boeing 747 er en mega moppedreng, men den her fjernstyrede Jumbojet er heller ikke helt lille. Du kan se den flyve i videoen ovenover, og så kan du jo lige have i baghovedet, at flyet har et vingefang på 4,95 meter, en længde på 5,43 meter, mens den vejer 68 kilo og bruger fire turbiner til at komme frem i verden. Så kan det godt være, at du ikke kan få et lift med familien til varmere himmelstrøg, men det er stadig en imponerende flyver, som du kan styre fra landjorden.