Du kan i forvejen få masser af flyvende droner til at følge i hælene på dig med et kamera, og nu kan du også få en svømmende én af slagsen. iBubble er nemlig lavet til vandet. Så kan du selv dykke bekymringsfrit og udforske dybet, og dronen er lavet til at tage imod et GoPro Hero 3 eller 4 kamera, mens den desuden har billedstabilisering og en lygte på 1.000 LUMEN, så du får en ordentlig udsigt. Hvordan styrer du den så? Det gør du med en fjernbetjening på armen, og der er selvfølgelig et hav af indbyggede funktioner med follow me og en udforske mode. Det er også dyrt ekstraudstyr til havet, men hvis du ofte hopper i vandet, kan det jo hurtigt svare sig.


Se andre seje sager om: ,