Trådløs og bærbar er en optimal kombination, når det handler om lyd på farten, og så gør det heller ikke så meget, at Harman/Kardon smider lidt lækkert design ind i mikset. Deres Esquire Mini ser i hvert fald stilet ud. Højtaleren vejer kun 238 gram, så den er lige til at rykke med i lommen eller i en taske, og så har du lyd i op til 8 timer fra din mobil eller tablet takket være det indbyggede batteri, mens du kan overføre musikken via Bluetooth. Og Harman/Kardon har ikke sparet på farverne, så du har masser at vælge imellem.