Når der er guld i garagen, gælder det om at vise det frem, og GazeBox giver frit udsyn til din bil, mens den samtidig får optimal beskyttelse og desuden giver dig fuld kontrol over den blærede adgang til din stolthed. Som du kan se i videoen ovenover, trykker du nemlig bare på en knap, og så åbner glaskuplen. Det er virkelige en lækker parkeringsplads. Og du kan selvfølgelig få løsningen skræddersyet til at passe ind i din egen indkørsel, så det er måske en god idé at få den lavet lige en smule bredere end nogle af deres udstillingsmodeller, for det ser ud til, at dørene godt kan få nogle skrammer, når du skal ind og ud. Det ville jo være en skam, hvis den nye Porsche får Bilka-buler hjemme i glasburet. Og hvis du har to biler, kan du selvfølgelig komme til begge to, for GazeBox åbner i begge ender.