Paul Walker døde godt nok i en forfærdelig bilulykke 30. november 2013, men han lever stadig videre i Fast & Furious-universet, og nu er den første trailer til den kommende Furious 7 lige kommet på gaden. Du kan se videoen ovenover, og der er fuld skrattabang på actionen. Okay, der er faktisk så meget speeder, at du nærmest drukner i overflødig action allerede efter at have set traileren, men det er jo præcis sådan en god Fast & Furious skal skrues sammen, så det bliver fedt at se Paul Walker, der i nogle scener er erstattet med brødrene Caleb og Cody Walker plus en masse CGI, fordi han jo lige som ikke kunne deltage i alle scenerne. At være død er en hamrende god undskyldning. Filmen udkommer i øvrigt 2. april 2015, og det er vist en must see.