Der er mange måder at blande kaffe og alkohol på, men hvis du er ved at køre træt i Irish Whiskey og Galliano Hot Shots, kan du jo overveje at springe på et glas med vin og kaffe i stedet. Ja, det er umiddelbart et mærkeligt miks. Og hvis du håber på, at der både er alkohol og koffein i væsken, bliver du nok en smule skuffet, for det minder mest af alt om almindelig vin, hvor der så lige er tilført smag og aroma fra kaffen – ikke koffeinen. Det er alligevel sundt at prøve noget nyt engang imellem, og det klarer sådan et par dåser jo glimrende.