Før du begynder at få smarte idéer, må vi hellere slå fast med det samme, at den her hjemmebyggede fætter temmeligt sikkert er hamrende ulovlig, åndsvagt farlig og bare generelt en dum idé. Men derfor findes den altså derude, så vi syntes lige, du skulle se, hvad våbengale hjemmeopfindere render og leger med. Som du kan se i videoen ovenover, er det nemlig en flyvende drone med en påmonteret semiautomatisk pistol, der faktisk er i stand til at skyde ved hjælp af fjernstyring. Hvis robotterne engang overtager jorden, er vi sgu selv ude om det.