Det ser nærmest ud som om, at det her hus flyder på vandet, men der er altså tale om en bygning med et fast fundament, så det sejler ingen steder. Effekten er i stedet skabt ved at omkranse huset med en enorm pool og udstyre det med gulv til loft vinduer, der desuden er i stand til at åbne helt op, så du virkelig kan lukke naturen indenfor. Det er ret skarpt lavet. Float House er tegnet af folkene hos Pitsou Architecture, og det ligger i Israel, hvis du skulle have lyst til at slå et smut forbi for at beundre bygningen eller lige tage lidt mål, før du går i gang med et lignende projekt herhjemme. Det er i hvert fald værd at efterligne.