Selvom du bor i en lejlighed i en storby, behøver du ikke bevæge dig rundt i en kedelig kasse. I hvert fald ikke, hvis du har lommen fuld af guld. Og det ser du et glimrende eksempel på i billederne ovenover, hvor du kommer indenfor i boligen Loft MDP i Barcelona, der er tegnet af de spanske designere hos FFWD Arquitectes. Det er i hvert fald ikke kedeligt. Lejligheden er faktisk et omdannet snedkerværksted, hvor så meget af det originale er beholdt, og det betyder rå vægge med mursten og fliser, mens der desuden er store bjælker i lofterne og beton på gulvet. Det er en fed måde at kombinere det moderne med en klassisk historie. Hvis du altså har råd til det.