Der Ziesel. Bare navnet får kold testosteron til at løbe nedad ryggen, og det her er højest sandsynligt også den ondeste kørestol på planeten. Der Ziesel er bygget i Østrig, og den er i bund og grund en ramme af stål, der lige er tilført et sæde og 2 larvefødder med hver sin elektriske motor til at give et moment på 400 Nm, så du kan cruise gennem selv det hårdeste terræn med 35 km/t. Sådanner. Du styrer mini-tanken ved hjælp af det indbyggede joystick på det lækre træ-armlæn, og der er selvfølgelig en medfølgende trepunktssele til at holde dig fast, når du sætter den på hare. Prisen? Okay, den er også ret ond.