Hey, nu er det altså snart Jul. Der er faktisk kun 3 dage til den store begivenhed, og hvis du stadig mangler den sidste gave til manden, der hårdnakket påstår, at han ikke ønsker sig noget, er det bare med at vise ham denne liste. Vi har nemlig fundet 8 ting fra ILLUM, der kan gøre enhver stilbevidst mand glad og tilfreds. Okay, det koster også pænt meget, men sådan er det jo med fine sager. Listen kommer her:

 

1. CARL F. BUCHERER MANERO FLYBACK / 139.000 kr.

Det rigtige ur siger meget om manden, der har det på armen, og Carl F. Bucherer Manero Flyback fortæller, at manden har penge i lomme og forstår at bruge dem rigtigt. Kronografen er så lige liret med et lag roséguld på urkassen, en brun læderrem og et iøjnefaldende enkelt design til at dække over det indviklede urværk med to ekstra urskiver til at fungere som stopure. Det er jo vigtigt at have styr på tiden, og her gør du det i overlegen stil. Bucherer har iøvrigt 700 kvadratmeter i ILLUM pakket med ure i den helt tunge klasse, så hvis du er til ure, skal du ikke snyde dig selv for at besøg i butikken.

Bucherer

 

2. BURBERRY TRENCHCOAT / 13.500 kr.

Det bliver ikke meget mere klassisk end en trenchcoat fra Burberry. De har jo nærmest opfundet jakken, og der er bare noget hemmelig agent fra Den Kolde Krig over looket. Så virker det måske fuldstændigt overdrevet at smide over 10k efter en jakke, men den her kvalitet holder i pokkers mange år, mens designet aldrig bliver umoderne. Det er bare et faktum.

Burberry

 

3. HUGO BOSS BLAZER / 3.499 kr.

Når du sådan rigtigt skal spille fandango, er Hugo Boss altid klar til at klæde dig på i skarp stil. Og denne blazer er ingen undtagelse. Så er det egentlig lige meget, om du skal helt op på den store klinge nytårsaften eller bare sidder derhjemme i Chesterfield-sofaen med et glas whisky og en tætstoppet pibe. God stil passer til alt.

HugoBoss

 

4. LOEWE TÆPPE / 4.400 kr.

Nå ja, du kunne da sagtens finde hygge under dynen, men med et tæppe fra Loewe får du den samme varme bare som en verdensmand. Uldtæppet måler 180 x 130 centimeter, så der desuden er plads til lidt kvindeligt selskab, hvis du vil skrue ekstra op for hyggen. Vi har desuden hørt, at Loewe laver nogle tasker til pigerne, der er yderst populære, så du får lidt ekstra på goodwill-kontoen hos det modsatte køn, hvis du tropper op i dette mærke. Og giver dem en Loewe-taske i julegave, selvfølgelig.

Loewe

 

5. FAY FRAKKE / 10.390 kr.

Den rigtige frakke får dig virkelig frem i verden i varm stil, og Fay laver nogle skarpe varianter, der desuden lige giver det praktisk et nøk opad. Her får du nemlig en uldfrakke med en indbygget termovest, så du kan holde varmen på selv de koldeste vinterdage, mens du stadig ligner en forretningsmand med styr på sagerne.

Fay

 

6. SAINT LAURENT JAKKE / 11.375 kr.

Det bliver jo også forår på et tidspunkt, og når det er tid til at smide den tykke frakke, er Saint Laurent klar med luksusudgaven af den klassiske collegejakke/bomberjakke. Det er en heftig investering, men til gengæld har stilen være populær de seneste 50 år, og det kommer den også til at være de næste 50 år.

RalphLauren

 

7. BURBERRY HALSTØRKLÆDE / 3.500 kr.

Vi slutter med noget, man altid har brug for, men sjældent får købt selv. Halstørklædet. Og hvis manden er træt af at få halsen kradset til blods af billigt sandpapir, så bliver det ikke meget blødere end Burberry Cashmere-halstørklæde, der er lige så blødt som en barnenumse og udstyret med det klassiske design, der gør sig godt til hvad som helst. Det er sådan noget, man kan bruge gennem hele livet.

BurberryScarf