Man ved aldrig, hvornår der lige er brug for en bue, og den her går fra kompakt til kampklar med et svuptag. Compact Folding Survival Bow er nemlig sammenklappelig, så den kun fylder 60 cm. i længden, når du ikke har brug for den, mens du stadig får en kompetent bue, når du skal sende pile afsted. Det er ret smart. Og du behøver ikke være nervøs for, at den falder fra hinanden i dine hænder, for rammen er lavet af solid aluminium og fiberglas, der både er fleksibelt og kan holde til at blive spændt godt og grundigt. Sådan et værktøj kunne der vist godt lige blive plads til i zombie-sættet.