Nå ja, du har måske ikke meget at bruge pilespidser til, men når de skarpe sataner er lavet af den amerikanske våbenfabrikant Colt, og desuden ser ekstra ondskabsfulde ud, kribler det alligevel i fingrene for at få fat i skidtet. Om ikke andet, så bare for at have dem liggende fremme derhjemme. Colt S.P.E.A.R. Arrowhead Set indeholder fem forskellige pilespidser af typerne Sahara, Clovis, Frog Gig, Kirk og Medieval, og hvis du ved, hvordan sådan nogle spøjse navne ser ud i virkeligheden, er du sikkert allerede på vej videre for at få dem hentet hjem.