Det kan hurtigt blive pebret, hvis du gerne vil have et boblebad hjemme i haven. Det er nok også prisen, der afholder de fleste fra at investere, men hvad nu, hvis der var en mulighed, for at købe et boblebad, der var ok billigt og nemt at fjerne igen? Du kunne overveje Coleman Lay-Z Spa, som du kan se nærmere på i galleriet og videoen ovenover. For under 3.000 kroner får du et oppusteligt boblebad med plads til fire voksne og 120 dyser, der laver bobler. Der er digital styring til pumpen og varmen, der kan komme helt op på 40 grader. Når boblebadet er tømt, vejer det bare 35 kilo, og fylder ikke specielt meget, hvis du vil pakke det væk for vinteren. Så nu er det både nemt og billigt at få en varm vand-massage efter arbejde eller tilføje lidt spa-hygge til havefesten.