Web_CasioGshockGravityDefier

CASIO G-SHOCK GRAVITY DEFIER GW-A1100

Casio har efterhånden lavet en milliard forskellige modeller af deres G-Shock, og det er sgu egentlig imponerende, at de kan blive ved med at finde nye måder at pimpe uret på. Men det kan de altså. Gravity Defier GW-A1100 er lavet til at klare hårde tæsk både i luften, på landjorden og i vandet, og som det første i serien er der nu også smidt et digitalt kompas i uret, der peger dig i den rigtige retning, mens det samtidig er vandtæt ned til 200 meter. Men hvis du er 200 meter under vandoverfladen, er den vigtigste retning vel opad. Uret skulle være på vej i handlen, så indtil videre kan du tjekke flere detaljer hos Casio på linket herunder.