Casio G-Shock G-Steel

Når det kommer til hårdføre ure til forholdsvis billige penge, er der ikke mange derude, der kan følge med G-Shock. Og nu kan du desuden få en stål-variant, så du både har en fed følgesvend på overlevelsesturen og en wingman til dine fancy fester. Casio G-Shock G-Steel kan det hele. G-Shock kalder selv designet for “Layered Toughness”, hvilket dækker over, at du stadig får det velkendte indre fra deres almindelige ure, mens ydersiden af rustfrit stål er lagt ovenpå et lag resin for ekstra holdbarhed. Og når du så lige smider en vandtæthed på ned til 200 meter under havoverfladen, solceller til at omdanne solens stråler til strøm og et indbygget verdensur, så har du altså et stilet ur, der egentlig kan følge dig gennem resten af livet.