“Oh My God, They Killed Kenny”. Få TV-citater er blevet sagt flere gange, og South Park har siden 1997 fået sagt fuck flere gange end du har spist ærter. Og det er mange. Nu har serien så slået sig sammen med Burton om en række snowboards, huer, handsker, strømper og andet lir til din skiferie, så du kan angribe løjperne med samme vildskab, som Cartman viser røv. Og det er meget. Det er i hvert fald sådan noget grej, der virkelig skiller sig ud i det hvide landskab, og er det ikke hele meningen med en skiferie?