Det simple er mange gange det bedste, og det er dette hus et glimrende eksempel på. Pump House, der er designet af folkene hos Branch Studio Architects var oprindeligt tiltænkt rollen som opbevaringsskur og pumpehus til at trække vand fra den nærliggende sø til at vande marker og levere drikkevand til et par heste, men i dag er det udviklet til et hyggeligt hus med lige præcis nok plads til at rumme masser af afslapning til mennesker. Så behøver du egentlig ikke mere. Og de spartanske rammer smelter desuden perfekt sammen med den omkringliggende natur, så du rigtigt kommer væk fra hverdagens stress og jag.