Selvom Blade Runner Whiskey Glass inkluderer to styks glas, så er prisen lige krads nok, men der er sgu alligevel noget sejt over at kunne drikke sine gyldne dråber af samme beholder som Rick Deckard fra Blade Runner – eller i hvert fald en beholder, der er magen til den i filmen. Glassene er blæst sammen af italienske Arnolfo di Cambio, og det hårde krystal er udstyret med futuristiske diagonale udskæringer, så du får en tår af fremtiden, men hvis Blade Runner skal have ret i sine forudsigelser, skal der til at komme fart på, for filmen udspiller sig i år 2019. Det er altså snart.