Vi har tidligere skrevet om Kawasaki Ultra 310LX, der med sine 310 hestekræfter kunne prale af at være den kraftigste serieproducerede vandscooter i verden, men sådan noget skifter jo hele tiden, og med 315 af de vilde vandheste, sniger Benelli Jetskis B3R Sport sig lige foran i feltet. Ikke med meget, men i racing gør de små marginaler hele forskellen. Du får desuden plads til to personer på B3R Sport, men alle de heste kommer mest til sin ret på en solo-tur, hvor du virkelig kan udnytte de specielle features som det justérbare racerrat, den aktive vandbremse og den indbyggede skærm, der bruger GPS til at levere nøjagtige informationer om dine præstationer. De her præstationer er nemlig værd at dokumentere.