Overkill? Tjah, det kan vi da godt kalde det, men Bandit Guns Sheriff Shotgun er noget mere liret end at vikle elastikker omkring fingrene og fyre dem afsted. Her får du et samlesæt, så du selv kan bikse din egen elastik-gøb sammen af udskårne stykker træ, og der er slet ikke brug for værktøj i processen, fordi samlingen foregår med de medfølgende stykker plastik. Der følger også 130 elastikker med i pakken, som gøbben kan affyre som singleskud, semi-automatisk eller shotgun blast, hvor der kommer flere afsted på samme tid. Så er der elastik-krig.