Hele banden er samlet igen i Avengers: Age of Ultron, og selvom Marvel havde tænkt sig at blære sig med premieren på den første trailer i næste uge under afspilningen af TV-serien Agents of S.H.I.E.L.D., slap den alligevel ud på nettet, og så besluttede Marvel sig for, at de lige så godt kunne frigive den før tid. Og du kan se traileren i videoen ovenover. Der er jo fuld smadder på, og hvis du har set den første The Avengers fra 2012, er du udemærket klar over, at plottet er nedprioriteret til fordel for at klemme så meget action som muligt ind i filmen. Det burde være muligt at lave begge dele, og den nye film lover da også godt med et plot, der går ud på, at den amerikanske regering har skabt en kraft kaldet Ultron, der gør The Avengers overflødige, men så vender den sig mod sine skabere, og superheltene flyver ind og redder dagen. Det bliver spændende, når Avengers: Age of Ultron får premiere i april næste år. Der er i hvert fald masser af action.